Ædelmetaller er i elektronik, og det kan blive et problem på sigt, hvis man skal tro på nogle artikler på internettet. I princippet giver det meget god mening, fordi der er jo en begrænset mængde tilgængeligt. Det er generelt ikke så godt, og vores kultur omkring det at få en ny telefon eller computer hvert år er ikke en god ting i forhold til det her. Vi skal blive bedre til at genbruge de forskellige ting, og så skal vi selvfølgelig heller ikke købe nyt alt for ofte.
Ædelmetaller som investering
Nu hvor vi ved, at det ikke er så godt at bruge alt for meget guld eller sølv i en telefon og andre produkter, og vi ved, at der nok kommer til at mangle noget, så kan vi bruge den information til noget. Vi kan bruge informationen til at lave investeringer ud fra. Investering i ædelmetaller er absolut ikke en ny ting, og folk har gjort det i mange år. I gamle dage kunne man benytte guld som betalingsmiddel, fordi alle var enige om at det havde en værdi. Det krævede meget at udvinde guld, og der var og er en begrænset mængde af det tilgængeligt – og man kan ikke producere falsk guld. Det kan man med penge.
Fysisk eller digitalt?
Inden for investeringer i ædelmetaller, så er der forskellige måder at gøre det på. Den nemmeste måde er helt klart digitalt guld eller sølv, og her snakker vi ikke om ting som bitcoin (som anses for at være det digitale “guld”). Nej, her snakker vi om guld som står i et kæmpestort pengeskab, og så får du et certifikat på at du ejer det. Så betaler du ikke moms af det, og så betaler du et lille beløb om året for opbevaringen. Man kan derefter sælge guld uden at det skifter hænder fysisk. Ulempen er dog at der er en minimal risiko for at din konto bliver lukket, eller at der sker noget, og så er det godt at have fysisk guld, som ingen kan tage fra dig uden fysisk magt.
Fysisk guld er ikke ulovligt i Danmark – hverken i form af mønter eller andre ting. Mange har jo også smykker lavet af guld, og disse fungerer også som investeringer for nogle. Problemet er bare, at du også betaler en del penge for arbejdet, og du skal derfor finde en person der gerne vil give mere end guldprisen, hvis du handler med smykker.